
Softwarevalg
HR-software og forbindelsen til løn og regnskab i Danmark
Sådan følger du et medarbejderforløb fra ansættelse til fratrædelse og afgør, hvilke data HR-systemet må og skal sende videre til løn, eIndkomst og bogføring.
Det vigtigste at tage med
- Vælg HR-software efter et helt medarbejderforløbansættelse, ændringer, fravær og fratrædelse. Skriv for hvert trin, hvem der ejer data, og hvor den gældende værdi står.
- HR-systemet skal ikke rumme alt, hvad virksomheden ved om en person. Datatilsynet siger, at arbejdsgiveren lovligt kan registrere oplysninger, i det omfang de skal bruges, og at følsomme oplysninger kræver et særligt grundlag, for eksempel at det er nødvendigt for at opfylde en lov, en bekendtgørelse eller en overenskomst.
- Test rollerne med rigtige brugerkonti. En leder kan have brug for at se, at en medarbejder er fraværende, uden at se årsagen.
- Lønindberetning sker til eIndkomst, enten fra eget lønsystem eller direkte. For medarbejdere med adresse i udlandet skal skatteidentifikationsnummer (TIN) indberettes fra 1. januar 2024. Kan medarbejderen endnu ikke oplyse det, indberettes lønnen som normalt med tomme TIN-felter.
- Bogføring er en særskilt opgave. Erhvervsstyrelsen kalder kombinationer af registrerede systemer og tredjepartsapplikationer for ikke-registrerede, og ansvaret ligger så hos virksomheden selv.
- Lad en løn- eller regnskabsspecialist følge fiktive ændringer gennem alle systemer, før integrationen sættes i drift.
Følg medarbejderforløbet
Beskriv, hvem der opretter en medarbejder, retter stamdata, godkender fravær og lukker adgang ved fratrædelse. Medtag manuelle trin. Hvis en godkendt ændring stadig skal tastes ind i lønsystemet, skal overdragelsen have en ansvarlig og en kontrol.
Redaktionens forslag: Brug denne skabelon til en prøveopsætning.
| Fase | Hændelse | Spørg leverandøren |
|---|---|---|
| Ansættelse | Medarbejder oprettes | Hvem skriver stamdata, og hvem godkender? |
| Ændring | Ny arbejdstid eller stilling | Fra hvilken dato gælder den, og hvem får besked? |
| Fravær | Ferie eller sygdom meldes | Hvem godkender, og hvad ser lederen? |
| Rolleskift | Medarbejder skifter afdeling | Hvilke adgange ændres automatisk? |
| Fratrædelse | Ansættelsen slutter | Hvornår lukkes adgang, og hvad gemmes? |
Datatilsynets vejledning om databeskyttelse i ansættelsesforhold fra marts 2023 giver rammen for, hvad der kan gemmes og hvor længe. Hverken private virksomheder eller myndigheder har som udgangspunkt pligt til at opbevare oplysninger om ansøgere, der ikke blev ansat, og en eventuel opbevaring skal være så kort som muligt. Vil arbejdsgiveren gemme en ansøgning til en mulig senere ansættelse, kræver det ansøgerens samtykke, og ansøgeren skal vide, hvor længe den gemmes. Oplysninger om tidligere medarbejdere må opbevares, så længe der er et administrativt behov, for eksempel i forbindelse med lønkrav, pensionsadministration og arbejdsskader. Lovgivning, for eksempel skatteregler om indberetning af løn, og forældelsesfrister kan også have betydning (Datatilsynet, ansættelsesforhold). Hvilke felter systemet faktisk skal have, finder du i definer de nødvendige medarbejderdata.
Data og adgang i HR-systemet
Datatilsynet beskriver personoplysninger som enhver form for information, der kan henføres til en bestemt person, også når identifikation først er mulig ved at kombinere flere oplysninger. Blandt eksemplerne er navn, adresse, uddannelse, skatteforhold, ansættelsesdato, stilling, arbejdstelefon og CV (Datatilsynet, personoplysninger).
Særlige kategorier er snævrere. De omfatter race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, biometriske data til entydig identifikation, helbredsoplysninger samt seksuelle forhold eller orientering. CPR-nummeret er ikke en særlig kategori, men en fortrolig oplysning, der er særskilt reguleret i databeskyttelsesloven. Oplysninger om strafbare forhold er også reguleret særskilt.
Redaktionens forslag: I praksis betyder det tre ting for opsætningen:
- Skeln mellem almindelige, fortrolige og følsomme felter, og giv hvert felt et formål, en ansvarlig kilde og en plan for rettelse og sletning.
- Vær præcis om sygdom. Datatilsynet skriver, at en oplysning om, at en person er syg, uden angivelse af sygdommens art ikke er en helbredsoplysning. Arbejdsgiveren kan orientere relevante kolleger om fraværet, men må som udgangspunkt ikke videregive de helbredsforhold, der ligger bag.
- Giv ikke flere adgange end nødvendigt. Datatilsynets vejledning om rettighedsstyring fra december 2023 beskriver, at medarbejdere kun skal have adgang til de data i et system, de skal bruge, at læseadgang gives, hvor redigering ikke er nødvendig, og at adgangen lukkes, når den ikke længere er nødvendig. Manglende lukning ved fratrædelse er et af vejledningens eksempler på, hvordan det kan gå galt (Datatilsynet, rettighedsstyring).
Prøv søgning, rapporter og eksport med almindelige brugerkonti, ikke kun administratorkontoen. Læs mere under tildel adgang efter arbejdsrolle.
Godkendelser og fravær
Bed leverandøren vise jeres konkrete forløb med en afvisning, en rettelse og en godkender, der er fraværende. Som eksempel på, hvad der kan findes, dokumenterer Microsoft i Power Automate disse godkendelsestyper (Microsoft, godkendelser):
| Type | Funktion |
|---|---|
| Alle skal godkende | Flowet fortsætter, når alle har svaret, eller når en enkelt afviser |
| Første til at svare | Ét svar fuldfører anmodningen |
| Brugerdefinerede svar | Selvvalgte svarmuligheder, enten fra alle eller fra én |
| Sekventiel | Godkendere spørges én ad gangen i en bestemt rækkefølge |
Samme dokumentation nævner ferieanmodninger som et typisk brugsområde og beskriver, at en handling som "Start og vent på en godkendelse" starter flowet og venter på svar, før kørslen fuldføres. Godkendelsesflow kræver en Dataverse-database og en licens, der giver adgang til standardconnectorer. Det er et eksempel på, at de tekniske forudsætninger står i produktets egen dokumentation, og at I bør spørge til dem. Brug fiktive anmodninger til prøven, som beskrevet i test af anmodninger og godkendelser.
Fra HR til løn: eIndkomst
Skattestyrelsen oplyser, at løn kan indberettes via eget lønsystem eller direkte i eIndkomst, og at andre, for eksempel et lønbureau eller en revisor, også kan indberette for dig. eIndkomst indeholder oplysninger om løn, SU, dagpenge og pension, og over 150 myndigheder bruger dem (Skattestyrelsen, indberet løn).
Identifikationen afhænger af, hvor medarbejderen bor:
| Medarbejder | Identifikation |
|---|---|
| Bosat i Danmark | CPR-nummer eller SE-nummer |
| Adresse i udlandet | Navn, adresse, land og CPR-nummer eller fødselsdato, og fra 1. januar 2024 også TIN og TIN-landekode |
Kan medarbejderen endnu ikke oplyse sit TIN, indberettes løn og de øvrige oplysninger som normalt. TIN-felterne lades tomme, eIndkomst kan sende en meddelelse om det manglende TIN, og det oplyses ved senere indberetninger, når det foreligger. Mangler der supplerende oplysninger, kan indberetningen blive afvist.
Skattestyrelsen understreger, at man skal indberette til tiden hver måned. Lønperioden er ikke altid en kalendermåned. Indberettes der ikke til tiden, laver Skattestyrelsen en foreløbig fastsættelse (et skøn), og hver foreløbig fastsættelse koster 1.400 kr. i afgift, og der løber renter. Test derfor, hvordan jeres overdragelse håndterer en medarbejder uden TIN, en afvist post og en rettelse efter lønkørslen.
Fra løn til bogføring
En godkendt HR-hændelse er ikke i sig selv en korrekt bogføring. Efter dansk bogføringslov skriver Erhvervsstyrelsen, at bogføringspligtige virksomheder, der skal aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven eller har haft en erhvervsmæssig nettoomsætning over 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår, skal registrere transaktioner og gemme bilag i et digitalt bogføringssystem. Regnskabsmateriale skal opbevares i fem år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører (Erhvervsstyrelsen, vejledning til bogføringsloven).
Erhvervsstyrelsen fører en fortegnelse over de digitale bogføringssystemer, den har kontrolleret og registreret. Fortegnelsen indeholder blandt andet e-conomic og Dynamics 365 Business Central (Erhvervsstyrelsen, fortegnelsen). En registrering gælder selve bogføringssystemet. Om ikke-registrerede systemer siger styrelsen, at ansvaret for at overholde reglerne ligger hos virksomheden, og at specialudviklede systemer og kombinationer af registrerede standardsystemer med tredjepartsapplikationer er eksempler på ikke-registrerede systemer. Kravene omfatter blandt andet, at bogførte transaktioner ikke kan slettes eller ændres, og at der tages sikkerhedskopi hos en uafhængig part på en server i EU eller EØS (Erhvervsstyrelsen, ikke-registrerede systemer).
Om jeres HR- eller lønforbindelse falder i den kategori, afhænger af, hvad den faktisk gør: bogfører den, opbevarer den bilag, eller afleverer den kun data? Det skal afklares med revisor eller bogholder og ved behov med Erhvervsstyrelsen. Dette er baggrundsviden og ikke rådgivning.
Gennemgå integrationen med en specialist
Lad en løn- eller regnskabsspecialist følge fiktive ændringer fra HR til løn, indberetning og bogføring. Brug en korrekt ændring, en forkert medarbejderreference, en sen ændring og en afvist overførsel. Undersøg, om en gentagen afsendelse kan give en dobbelt registrering. Det beskriver undgå dobbelte handlinger ved genforsøg nærmere.
Redaktionens forslag: Bed specialisten svare på fem punkter for hver overførsel.
- Hvilken reference forbinder medarbejderen i alle systemer?
- Bruges den rette virkningsdato og lønperiode?
- Betyder timer, satser og status det samme i begge ender?
- Hvem får besked ved en fejl, og hvor rettes grunddata?
- Hvilke poster afstemmes efter kørslen, og af hvem?
Hvis et eksternt lønbureau eller en anden part modtager personoplysninger, skal rollerne vurderes for den konkrete ydelse. Datatilsynet forklarer, at en databehandler behandler oplysninger på vegne af og efter instruks fra den dataansvarlige, og at en aftale alene ikke afgør rollen (Datatilsynet, rollefordeling). Mere om dataoverdragelser står i kontroller data, før de sendes videre og integrationer og workflows.
Afslut med et notat om det gennemgåede dataflow, kontroller, fejlvej og åbne spørgsmål. Skriv den opsætning ned, specialisten faktisk har vurderet.
Kilder
- Hvad er personoplysninger, Datatilsynet
- Databeskyttelse i ansættelsesforhold, vejledning, Datatilsynet, marts 2023
- Styr på rettighedsstyring, vejledning, Datatilsynet, december 2023
- Rollefordeling: dataansvarlig og databehandler, Datatilsynet
- Sådan indberetter du løn til eIndkomst, Skattestyrelsen
- Vejledning til bogføringsloven, Erhvervsstyrelsen
- Ikke-registrerede digitale bogføringssystemer, Erhvervsstyrelsen
- Fortegnelse over registrerede bogføringssystemer, Erhvervsstyrelsen
- Start her med Power Automate-godkendelser, Microsoft Learn
I denne guide
- Definér de nødvendige medarbejderdataLav en feltliste for medarbejderdata med formål, ansvarlig kilde, adgang og plan for rettelse og sletning.
- Test anmodninger og godkendelserBrug realistiske, fiktive sager til at teste indsendelse, afvisning, stedfortræder og registrering efter godkendelse.



